'The Road', som har danske Viggo Mortensen i hovedrollen, har imponeret flere filmanmeldere, da den blev fremvist ved årets internationale filmfestival i Toronto.
Filmens premiere er blevet rykket fra oktober til november, og det fik flere til at tro, at filmen måske ikke var så vellykket.
Ved fremvisningen i Toronto viste det sig ikke at være problemet, men at en premiereudsættelse måske vil højne chancerne for filmpriser ved den kommende award-sæson.
Her vil skuespilleren Viggo Mortensen sandsynligvis også have store chancer for at hente en pris med hjem, når Oscarfesten åbner i 2010.
'The Road' er baseret på en bog af forfatteren Cormac McCarthy, der også har skrevet historien 'No Country for Old Men'. I filmen medvirker endvidere Charlize Theron, Guy Pearce og Robert Duvall.
En dansk premiere vil finde sted i løbet af januar 2010.