Eastern Promises er bedst kendt for en ubehagelig knivscene, hvor en nøgen Viggo Mortensen bliver overfaldet på en badeanstalt. Karakteren Nikolai bliver også et af omdrejningspunkterne i den nye film.
Instruktøren Davis Cronenberg glæder sig. Det er nemlig første gang, at han har været i en situation, hvor han har haft lyst til at lave en fortsættelse til noget.
"Jeg har aldrig haft lysten til at gøre det før. Men i dette tilfælde følte jeg, at vi havde en ufuldendt historie med de figurer. Jeg følte ikke, vi var blevet færdige med Nikolai, og vi havde foretaget en hel del research, som var mere, end vi kunne fylde ind i den ene film," siger han til MTV Movies Blog.