De 12 findings stammer fra den nye rapport 'Studenter uden uddannelse efter gymnasiet', der handler om de studenter, der efter deres studentereksamen ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse - dvs. enten en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse.

Undersøgelsen omfatter hele studenterårgangen fra 2009. Knap 9 % af denne årgang har fem år efter studentereksamen ikke gennemført en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse, og de er heller ikke i gang med en. Undersøgelsen ser på studenternes forløb på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet efter gymnasiet og frem til i dag, ligesom den også belyser studenternes motivation for at tage en uddannelse i fremtiden.

1. En sammensat gruppe

Undersøgelsen viser, at studenterne uden uddannelse efter gymnasiet udgør en sammensat gruppe, som omfatter fx selvstændigt erhvervsdrivende, personer i ledende stillinger i fx detailhandlen, lønmodtagere som fx butiks- eller fabriksansatte, personer på højskole, sygemeldte og mødre på barsel.

2. 79 % er i beskæftigelse

I dag er hovedparten (79 %) af studenterne uden uddannelse efter gymnasiet i beskæftigelse, fordelt på 68 % lønmodtagere og 11 % selvstændige eller freelancere.

3. Flest mænd

Der er en overrepræsentation af mænd blandt studenterne, og den største gruppe af studenter uden en erhvervskompetencegivende uddannelse finder vi i Region Hovedstaden. Der er også flere hf'ere og studenter fra hhx, mens der er færre, der har taget stx og htx, når vi sammenligner med de studenter, der er gået videre i uddannelsessystemet.

4. Et karakterpoint lavere end resten af årgangen

Studenterne uden anden uddannelse end gymnasiet har ikke lige så gode karakterer med sig fra gymnasiet som de studenter, der tager en uddannelse efterfølgende. Faktisk er deres karaktergennemsnit i gennemsnit mere end et karakterpoint lavere. Det betyder, at deres valgmuligheder med hensyn til videregående uddannelse er mere begrænsede.

5. Glæde over den gymnasiale uddannelse

Størstedelen af studenterne var glade for at gå i gymnasiet. De oplever, at de har fået et udbytte af ungdomsuddannelsen både i form af modenhed og personlig dannelse, men også mere specifikke kompetencer som fx sprogkundskaber. Ud af de 22 %, som ville vælge anderledes, ville de fleste vælge en anden gymnasial uddannelse.

6. 84 % havde planer om videre uddannelse

84 % af disse studenter havde, dengang de blev studenter, enten i nogen eller i høj grad planer om på et tidspunkt at tage en uddannelse.

7. Halvdelen har prøvet at gå i gang med en uddannelse

Ca. halvdelen af studentergruppen har forsøgt at gå i gang med en uddannelse, som de har afbrudt uden at fuldføre.

8. Brug for mere vejledning

Ca. halvdelen af studenterne mener, at de har haft brug for mere vejledning om valg af uddannelse, end de har fået. Dette handler især om, at studenterne ikke har oplevet den vejledning, de husker at have fået, som relevant i forhold til deres behov. De efterlyser i stedet mere personlig vejledning, der tager hele deres situation i betragtning, og som fokuserer mere på karrierevalg og valg af livsform end på valg af uddannelse i snæver forstand.

9. Skoletræthed spiller ind

For mange af studenterne uden videre uddannelse har det spillet ind, at de har været trætte af at gå i skole og har haft mere lyst til at arbejde end til at være studerende. En del studenter fra EVA's undersøgelse fortæller om sig selv, at de ikke er så "boglige" og trives bedre med at arbejde og gøre noget praktisk end med at studere.

10. Generel positiv selv-oplevelse af arbejdsmarkedssituation

De fleste studenter vurderer deres situation på arbejdsmarkedet positivt. Flertallet oplever, at de har gode muligheder for både faglig udvikling, at øge deres indkomst og at finde et nyt job, hvis de skulle have lyst til det, og flertallet oplever ikke, at deres risiko for at blive ledig er stor. En tredjedel af studenterne føler sig dog fastlåste i deres nuværende position på arbejdsmarkedet. Det gælder særligt de studenter, der har et ønske om at skifte branche.

11. Uddannelse vil gavne

Et flertal af studenterne svarer, at de er enten helt eller overvejende enige i, at uddannelse på sigt vil gavne deres situation på arbejdsmarkedet. De vurderer nemlig, at uddannelse vil stille dem mere sikkert og åbne døre til andre typer af jobs.

12. Lyst til uddannelse fremadrettet

63 % af studenterne har lyst til at begynde på en uddannelse inden for de næste tre år. Studenternes motivation er dog forskellig alt efter deres beskæftigelsesmæssige status. Lysten er størst hos studenter, der er ledige eller sygemeldte, og studenter, der er lønmodtagere, og mindst hos selvstændige og freelancere.

Ud af dem, der gerne vil have en uddannelse, ønsker 35 % at starte på en mellemlang videregående uddannelse, mens hhv. 16 % og 14 % har en erhvervsuddannelse og en kort videregående uddannelse i tankerne.
Læs også Gode studievaner anlægges tidligt Hvornår giver it mening i skolen? Bliv inspireret til mere kunst og kultur i dagtilbud Konference: Optræk til en reform af AMU Abonnér på nyheder fra EVA - helt gratis