En 18-årig kvinde blev voldtaget på fortorvet på en gågade i Odense natten til fredag.
Midt under overfaldet kom en gruppe på fire mennesker forbi. De spurgte kvinden, om der var noget galt. Men da hun ikke svarede, gik de ifølge kvinden videre. Ingen af dem har endnu henvendt sig til politiet, skriver eb.dk
Kvinden blev voldtaget på hjørnet af Kongensgade og Vindegade et sted mellem klokken 03.40 og 04.40. Manden var høj, slank og så arabisk ud, har kvinden forklaret.