Frygten for at blive hjemsøgt af rockelignende typer med truende baseballbat får flere gange vidner til at lukke munden. Og i fremtiden kan politiet få endnu sværere ved at vidner til at forklare sig, vurderer juraprofessor Gorm Toftegaard Nielsen over for Jyllands-Posten fredag.
På baggrund af retsagen mod bokseren Tue Bjørn Thomsens morder kan vidner ifølge professoren fra Aarhus Universitet ikke være sikre på, at deres vidnebeskyttelse bliver overholdt.
I retssagen remsede den nu dømte morders forsvarer Jane Ranum 10 vidners fulde navn op, og både dommer og anklageren var nødt til at afbryde forsvarerens udlevering af vidnernes navne.
Hos Københavns Politi har drabschef Ove Dahl haft ansvaret for efterforskningen i sagen, og han kalder det dybt bekymrende, at forsvareren nævner vidnernes navne i en åben retssag.