Det så umiddelbart alvorligt ud, da et vidne lørdag kørte forbi en ejendom på Sorøvej ved Ugerløse. Klokken 12.27 anmeldte vidnet, at flere hætteklædte mænd gik rundt på stedet med pistoler.
En patrulje blev sendt til den forladte ejendom, men situationen viste sig hurtigt at have en mere fredelig forklaring. Politiet traf fem mænd, som forklarede, at de var i gang med at spille hardball på stedet.
Patruljen registrerede de fem mænd, hvorefter de pakkede udstyret sammen og forlod ejendommen.
Dermed sluttede anmeldelsen uden den action, som det første syn ellers kunne have lagt op til.