Hvis ejeren havde glædet sig til sol på dækket og solnedgange på de syv have, så varede drømmen lige nøjagtig 15 minutter.
Så var den syv millioner dyre luksusyacht nemlig allerede sunket umiddelbart efter søsætningen.
Det fortæller New York Post.
Den splinternye luksusyacht, "Dolce Vento", gik til bunds ud for den tyrkiske kyst kun et kvarter efter sin første tur på vandet.
Yachten blev søsat i Eregli-distriktet i det nordlige Tyrkiet tirsdag, men begyndte hurtigt at krænge til den ene side, før den sank.
Besætning og passagerer måtte springe overbord, men ingen meldes kommet til skade.
Det 26 meter lange fartøj var netop blevet leveret til sin nye ejer fra Istanbul.
Se de vilde billeder herunder.
Se mere video lige her.