Et job som meteorolog kan byde på mere og andet end at forudsige morgendagens vejr.
Således blev en meteorolog fra Cedarville i USA dagens helt, da han for nylig reddede en lille killing fra en tornado, der totalskadede familien Dobbins ejendom. I alt ødelagde tornadoen to huse og en lade.
Meteorologen Rich Wirdzek fra Storm Center 7 hørte killingen mijave, da han undersøgte skaderne forvoldt af tornadoens hærgen. Han reddede den gennemblødte killing ud af ruinerne og sørgede for at holde den varm i sin jakke.
Det skriver WHIO.
Se den gennemblødte killing her.
Killingen er nu genforenet med familien, der oplyser, at den var en ud af et kuld, der for nylig blev født i laden.