Folk der benytter sig af websitet YouTube, hvor man kan dele amatørvideoer, elsker åbenbart at se på vold.
I hvert fald er en video, der viser en gruppe løver, som angriber en flok bøfler og snupper en kalv, blevet det største hit på YouTube, skriver BBC.
Filmen er ganske spektakulær. På et tidspunkt dukker der
pludselig en krokodille op, der vil være med i gildet. Den hiver fat i
kalven, der bliver trukket frem og tilbage mellem løverne og
krokodillen. Den kamp vinder løverne dog, men inden de når at dræve kalven vender bøffelflokken tilbage og befrier kalven.
Næsten 10 millioner mennesker har set videoen, der er navndøbt Slaget ved Kruger og blev filmet af den amerikanske turist Dave Budzinski mens han var på en guided safari.
Selv er fotografen meget beskeden i forhold til hans mageløse snapshot , selv om professionelle naturfotografer ville være grønne af misundelse over filmen.
Budzinski siger selv, at han kun bruger sit kamera en gang om året, og at han slet ikke ekspert i den slags ting .
- Jeg er ikke nogen kameraperson. Jeg er bare heldig, jeg har det, siger han.