Det begyndte som en normal arbejdsdag for 71-årige Anne Hughes fra Wales.
Hun stod som sædvanlig uden for den dagligvarebutik, hvor hun arbejder som rengøringsassistent, og ventede på, at den åbnede.
Men da butikkens elektriske gitter blev hævet ændrede hverdagen sig i bogstaveligste forstand for Anne Hughes.
Hendes frakke sad nemlig fast i gitteret. Og i løbet af få sekunder hang hun et par meter oppe i luften, med hovedet nedad og med et fast greb om sin medbragte indkøbsnet på hjul.
Det lykkedes hende at råbe om hjælp og en mand fra butikken kom hende hurtigt til undsætning og fik hende ned.
Det hele blev optaget af overvågningskamera. Butikken har siden delt videoen på de sociale medier.
Du kan se videoen og høre Anne Hughes fortælle om den yderst pudsige episode i et interview med med BBC herunder.
Hun er efterfølgende blevet døbt "Super Anne" i sin hjemby i Wales og siger, at hændelsen "kun kunne ske for hende".
Hun har dog taget "flyveturen" med ophøjet ro.
- Det er bare heldigt, at jeg har en god sans for humor, siger hun.