Et Cessna 550-privatfly fra 1979 styrtede ned sydvest for Los Angeles nær den lille lufthavn French Valley Airport, som ligger i Riverside. Flyet eksploderede i et flammeinferno, da det ramte jorden og alle seks passagerer blev dræbt på stedet, oplyser myndighederne i Californien.
Det skete lørdag tidlig morgen lidt over kl. 4, efter piloten havde forsøgt at lande, men måtte opgive. Han foretog en rundflyvning, men pludselig mistede kontroltårnet kontakten og vidner hørte braget og så flammerne ved nedstyrtningsstedet tæt på lufthavnen.
Hvad der præcis skete er endnu uklart. Flyet var lettet fra Las Vegas og om bord var som sagt seks mennesker inklusive piloten, som alle var mellem 25 og 51 år gamle.
Se nyhedsklippet her: