Da AC Milan sendte bud efter David Beckham proklamerede Victoria, at hun og børnene blev boende i Los Angeles. Men nu er hun kommet på bedre tanker.
Rygter vil vide, at Fru Becks planlægger at forlade filmbyen Hollywood til sommer til fordel for den italienske metropol Milano. Hun er nemlig træt af at flyve frem og tilbage.
"Victoria elsker Amerika, men alle de flyveture frem og tilbage er ved at slide hende op, og så har hun det også svært med at være væk fra David," siger en kilde tæt på parret til det engelske magasin Star.
David Beckham rejste til Milano i januar for at prøvespille med AC Milan, men han vender tilbage til LA i næste måned.
Rygterne siger dog, at det kun bliver for en kort bemærkning, for det spås, at AC vil tegne kontrakt med ham, og fruens beslutning om at pakke sydfrugterne og følge med til Italien bakker op om de rygter.