De grønblusede er uden point væk fra Viborg Stadion i denne sæson, hvor det er blevet til fem nederlag og en målscore på 1-14.
Midlet til at vinde hedder kontraløb, siger Viborgs assistenttræner Tommy Møller Nielsen.
-Det bliver svært (at vinde, red.) på Aalborg Stadion. De har en stærk hjemmebane med et
godt publikum, så det er nok ikke usandsynligt, at det bliver en kamp,
hvor vi skal leve på kontraspil, siger Møller Nielsen til Viborg
Folkeblad.
Viborg må undvære anfører Jakob Glerup, der sidder ude med en skade, mens Zoltan Balog, Srdjan Rdonjic og Rurik Gislason alle har været ramt af influenza i ugens løb. Men alle tre er meldt klar til dagens kamp.
AaB er klare favoritter, og med lutter sejre side 19. august, succes i pokalen og i UEFA Cup, ligner det unægtelig sjette udenederlag for domkirkebyens sønner.
Kampen bliver fløjtet igang kl. 14.00 og sendes direkte på TV2 Sport
KEWA/OLSV