Viborg FF var blandt de mest aktive på sommerens transfermarked, og hentede fem nye spillere. Men kort før sæsonstarten gik den rutinerede midterforsvarer Jesper Andersen i stykker, og det tvang de grønblusede i knæ.
Syv mål har domkirkebyens stolthed indkasseret syv mål i to kampe og det har betydet en dumpeplads i Superligaen.
Men det skal ændres - og det skal blive bedre med en ny styrmand i bagerste kæde. Derfor er assistenttræner Tommy Møller Nielsen taget til Finland for at se på mulige nyindkøb.
- Vi skal hurtigst muligt have fundet en markant mand til
midterforsvaret, hvor det svækker os meget, at Jesper Andersen er
alvorligt skadet, og vi er klar over, at hvis vi vil have en spiller,
der kan styrke holdet, så koster det penge, siger klubbens direktør,
Morten Jensen, til B.T.
VFF har brug for forstærkningen hurtigst muligt - allerede på lørdag venter de forsvarende mestre fra FC København.