Alle havde regnet med, at Viborg vil køre Aalborg DH ud af banen i det første opgør i DM-semifinalen mellem Viborg og Aalborg DH. Men nordjyderne bed fra sig og kampen blev først afgjort i de allersidste minutter.
Og det blev favoritterne fra Viborg, der på hjemmebanen i Viborg Stadionhal vandt med 32-28.
Aalborg DH var temmelig handicappet af skader med stregspilleren Johanna Wiborg og bagspilleren Kristine Lunde ude - men det til trods kæmpede nordjyderne bravt. Også selvom Viborg førte i hele første halvleg. Og selv da Viborg bragte sig foran med 21-13 i starten af 2. halvleg gav Aalborg DH ikke op.
For pludselig tog Katrine Lunde fat i målet, mens Matilda Boson scorede på stribe fra sin position som venstre fløj. Aalborg DH fik udlignet til 26-26, før Viborg fik rystet comeback et af sig og scorede fire mål i træk.
Det kom Aalborg DH sig ikke over, og Viborg vandt den første kamp om en plads i DM-finalen.
Semifinalen spilles bedst af tre kampe.
Mål:
Viborg: Henriette Mikkelsen
11, Rikke Skov 5, Gitte Aaen 4, Heidi Astrup 3, Grit Jurack 2, Lene
Thomsen 2, Lene Lund Nielsen 2, Charlotte Højfeldt 1, Lina Rask Holm
Nielsen 1, Isabel Ortuno Torrico 1
Aalborg DH: Matilda Boson 10, Louise Pedersen 7, Sandra Kjær 5, Natalija Derjugina 3, Ibolya Mehlmann 2, Lærke Møller 1
Udvisninger:
Viborg 3
Aalborg DH 0
Tilskuere:
1.670 i Viborg Stadionhal