Håndboldkvinderne fra KIF Vejen kunne ikke stille meget op, da de tirsdag ude mødte Tomsligaens nummer to, Viborg. Resultatet blev 31-26, og det var endda en decimering på to point i forhold til pausens 17-10.
Alligevel var det Vejen, der leverede aftenens topscorer. Louise Svalastog nettede ti gange, mens Viborgs to topscorer Charlotte Højfeldt og Cristina Varzaru hver havde seks mål.
Med sejren er Viborg kun tre point fra ligaens top, hvor Slagelse DT troner med 26 point. Jyderne er dog en kamp foran.