Af Andreas Mayerhofer
Med nul point i fire kampe har Viborg sendt sig selv tilbage i nedrykningsstriden.
Fra at være 13 point foran Vejle, er forespringet i dag skrumpet til kun fire. Derfor bliver udekampen mod Esbjerg en nøglekamp. En kamp, som træner Anders Linderoth i øvrigt har kaldt den letteste i Viborgs resterende program.
»Da jeg hørte det, tænkte jeg, det var ligegodt satans. Det er ikke den måde, at modstanderne skal tænke om os,« siger Esbjerg-træner Troels Bech.