Vi søger sol og varme, når vi køber rejser.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at Spanien stadig er danskernes foretrukne rejsemål. I 2011 gik 16 procent af alle danskernes ferier til Spanien.
Men hvor vores nordeuropæiske naboer tidligere har fulgt lige efter, var det i 2011 i højere grad Italien og Frankrig, som danskerne rejste til.
I 2010 var top tre Spanien, Sverige og Tyskland, men i 2011 var danskernes foretrukne rejsemål Spanien, Italien og Frankrig i nævnte rækkefølge.
De tre varme vinlande delte således 33 procent af alle danskernes rejser imellem sig.
Sverige og Tyskland fik hver besøg af syv procent af de danske rejsende.
Udenfor Europa er USA det mest velbesøgte rejsemål. Fire procent af danskernes rejser gik i 2011 over Atlanterhavet.
Tallene fra Danmarks Statistik viser også, at danskerne foretrækker sol og strand, når vi rejser til udlandet i mere end fire dage.
I Danmark er den foretrukne ferieform sommerhus.
Rejser danskerne til udlandet i mindre end tre dage var det i 34 procents vedkommende for at besøge venner og familie udenfor landets grænser.
Efter familiebesøg er storbyferie den foretrukne ferieform rejser, som varer kortere end fire dage.