Hvem tror du på: Et voldtægtsoffer, der sidder i vidneskranken så opløst af tårer, at hun næsten ikke kan få et ord frem? Et offer, der smiler? Eller et offer, der er rolig og afklaret fortæller om voldtægten?

Flest tror på den første person og er derfor mest tilbøjelige til at dømme forbryderen i voldtægtssager, hvor offeret græder. Det viser en ny norsk doktorafhandling i psykologi. Man tror på den grædende kvinde, fordi hun passer til det billede, man har af et offer. Hvis hun havde opført sig anderledes og måske havde smilet under retssagen, var der større risiko for, at tilhørerne ville opfatte hende som utroværdig, og det ville skade hendes vidneudsagn og sag, viser undersøgelsen.

Forført af gråd

»Man bliver forført af sine stereotype forestillinger om, hvordan et voldtægtsoffer skal være. Vi forventer, at et voldtægtsoffer skal være trist og fortvivlet,« siger en af forfatterne, Guri C. Bollingmo, til det norske forskning.no. Advokat Jytte Lindgård kan nikke genkendende til, at offerets følelser kan spille ind på udfaldet af en retssag.

»Nogle har en attitude, hvor de virker selvsikre. Det er ikke smart for deres sag. Det er bedst at være lidt følelsesladet, fordi det jo alt sammen indgår i bedømmelsen,« siger hun og understreger, at man ikke skal spille skuespil. De fleste kan sagtens gennemskue teatergråd.

»Jeg siger altid til mine klienter, at de skal give udtryk for det, de følte, da det skete. Hverken mere eller mindre. De skal ikke overspille.«

Griner i afmagt

Det er problematisk, at offerets opførsel i retssagen kan have betydning for sagens udfald, mener psykolog på Center for Voldtægtsofre i Århus Linda Knudsen, der dog ikke har læst den konkrete afhandling.

»Voldtægtsofre reagerer meget forskelligt, og her er de i en presset og belastet situation. Det er voldsomt, hvad der er sket for dem. Og på samme tid er det voldsomt at sidde i retssalen,« siger hun og forklarer, at folk i krisesituationer ofte kan reagere ulogisk.

»Et barn, der bliver skældt ud, kan komme til at grine, selvom barnet ikke synes, at det er sjovt. Det griner af ren og skær afmagt. På samme måde kan et voldtægtsoffer reagere ulogisk, fordi det er en presset situation.«