Amerikanske undersøgelser viser, at mængden af søvn er faldet hos både amerikanske børn og voksne over de seneste 30 år. En amerikaner sover i gennemsnit syv timer mod ni timer tidligere.
Det er også vist i befolkningsundersøgelser, at de mennesker, der sover mindst, er dem, der er fedest. Søvnforsøg med dyr har vist, at når dyrene sover mindre, ændrer deres hormonbalance sig. Lignende undersøgelser med mennesker viser samme tendens til ændret hormonbalance, som medfører både øget appetit og forandrer vores sukkeroptag.