Læger udskriver stadig for meget antibiotika til syge danskere. Alt for ofte vælger de også en unødvendigt kras form, der øger risikoen for, at bakterierne bliver resistente over for medicinen.
Det er blandt hovedkonklusionerne i den årlige Danmap-rapport om antibiotikaforbruget fra Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet.
Ifølge en af forskerne bag rapporten, afdelingslæge Ute Wolff Sönksen fra seruminstituttet, kan patienternes overdrevne pillegnaskeri få alvorlige konsekvenser - både for patienten selv og for andre syge medborgere.
- Når bakterierne bliver resistente, betyder det jo, at risikoen stiger for, at man får en infektion med en bakterie, der ikke længere er følsom over for det antibiotikum, der måske var det bedste at bruge.
- Det kan for den enkelte betyde, at man er længere og mere syg, og at man risikerer en hospitalsindlæggelse i stedet for at kunne blive derhjemme, siger Ute Wolff Sönksen.
Af Danmap-rapporten fremgår det, at forbruget af antibiotika til danske patienter er steget med 38 procent over 20 år.
De seneste fem år er det blevet bedre, men alligevel erkender formand i Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, at lægerne stadig er for flittige til at udskrive det bredspektrede antibiotika.
- Vi kan alle sammen blive bedre til at udskrive rigtig antibiotika. Både i almen praksis og på sygehuse, siger han.
- Hvordan bliver I så det?
- Vi skal have en egentlig national handlingsplan på området, som sikrer, at vi hele tiden følger med og har adgang til den opdaterede viden om resistensmønstre, så vi udskriver de rigtige antibiotika første gang, siger han.
Og lægernes ønske om en handlingsplan er på vej til at blive til virkelighed.
Venstres sundhedsordfører, Jane Heitmann, oplyser, at man arbejder på sagen.
- EU har forpligtet alle medlemslande til at lave en national handlingsplan, og den forpligtelse skal vi naturligvis leve op til, siger Jane Heitmann i en skriftlig kommentar.
Hun forventer, at en national handlingsplan kan være klar i midten af 2017.
/ritzau/