Der er travlt på Birgitte Fabricius kontor på Københavns Tekniske Skole. Hun er uddannelsesvejleder, og indtil videre har over 50 unge været fordi på nogle dage. Hver samtale tager mellem et kvarter og en time.
Hun og et par kolleger skal inden udgangen af januar have talt med 155 unge, der står på listen over erhvervsskoleelever, der søger en praktikplads.
Samtalerne er en del af en aftale mellem Undervisningsministeriet, LO og Dansk Arbejdsgiverforening (DA). De har i flere år skændtes om, hvor mange elever, der faktisk mangler en læreplads.
I efteråret afsatte de syv millioner til, at erhvervsskolerne indkalder de 4.700 unge i søgekøen, der er mest tvivl om.
Derfor har Birgitte Fabricius fundet frem til de mange elever på Københavns Tekniske skole og indkaldt dem til samtale med mindst fem dages varsel.
Møder de ikke op, bliver de slettet af søgekøen. Det er sket for en del af de unge på listen. Hvor mange har Birgitte Fabricius ikke gjort op endnu.
- Typisk er det nogle, der ufrivilligt er droppet ud af grundforløbet, eller er begyndt i skolepraktik og stoppet igen. En del af dem har nok opgivet eller har fået andre planer, siger hun.
Et par af samtalerne er klaret over telefonen, hvis eleverne har fuldtidsjob eller er flyttet langt væk
- Vi skal ikke forværre situationen for dem. Hvis man gerne vil være tømrer, og har fået job som arbejdsmand på en byggeplads i Sønderborg, så skal man jo ikke spørge om fri en dag for at tage til København og sige, at man stadig gerne vil have en læreplads, siger Birgitte Fabricius.
Hun synes oprydningen i søgekøen er en god idé. Blandt andet har den vist sig at indeholder elever der er skrevet forkert op fra andre skoler.
Ældre elever har ikke råd til skolepraktik
Der står 13.1000 i den officielle kø til at få en praktikplads. Skolerne har ikke indkaldt de cirka 8.000, der har valgt at begynde på erhvervsskolernes praktikcentre, mens de søger videre.
Så Birgitte Fabricius taler med dem, der ikke er i skolepraktik eller i gang med deres første grundforløb.
- Nogle af de lidt ældre har sagt nej til skolepraktik, fordi de får færre penge i skolepraktik end på en læreplads. Nogle af dem siger, at de er interesserede i skolepraktik, men kun hvis økonomien i det bliver anderledes. Så de har fundet sig et arbejde og ser, om de en dag kan få en praktikplads, siger hun.
For mange af de andre på fag som f.eks. grafisk tekniker eller guldsmed findes der slet ikke skolepraktik.
Andre er blevet afvist, fordi der er adgangsbegrænsning på skolepraktikken, og eleverne bliver udvalgt på grundlang af dygtighed og motivation. På nogle uddannelser afvises en del egnede elever.
Undervisningsministeriet har sendt 11 spørgsmål ud, som eleverne skal svare på. Men Birgitte Fabricius har brugt chancen for at tage en vejledningssamtale på op til en time med dem, der trængte til det.
- Nogle er helt selvkørende. Andre kan godt bruge støtte, og jeg har hjulpet dem med at blive bedre klædt på til at søge og vi har talt om der var lærepladser, de har overset, siger Birgitte Fabricius.