Rygning skaber ulighed i sundhed

I gennemsnit lever de mænd med højest indkomst næsten 10 år længere end dem med lavest indkomst. Forskellen hos kvinder er 6,2 år, og størstedelen af forskellen hos både mænd og kvinder kan tilskrives dødsfald, der er relateret til rygning eller alkohol.

- Det er nogle høje tal. Hvis vi for alvor vil uligheden til livs i det danske samfund - og i det danske sundhedssystem, Skal vi tage fat om roden af problemet, og her er rygning en fuldstændig afgørende faktor, siger Dorthe Crüger.

Flere unge ryger

Hvert år dør 13.600 danskere af rygning. Rygning er den største enkeltårsag til kræft, og kan give kræft næsten alle steder i kroppen. Derfor er det dybt alarmerende, at der siden 2015 har været en stigning i antallet af unge rygere mellem 16-25 år. Det er tal, som går den forkerte vej. Kræftens Bekæmpelse har som vision, at ingen børn og unge ryger i 2030.

Hvert år dør 13.600 danskere af rygning. Rygning er den største enkeltårsag til kræft, og kan give kræft næsten alle steder i kroppen. Derfor er det dybt alarmerende, at der siden 2015 har været en stigning i antallet af unge rygere mellem 16-25 år.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at 9,3 pct. af alle, der i dag er mellem 11 og 17 år, skal forvente at dø af tobak. Det bygger de på rygemønstret blandt de 17-årige.

Det bliver vi nødt til at gøre noget ved. Kræftens Bekæmpelse har som vision, at ingen børn og unge ryger i 2030.

- Som voksne har vi et ansvar for vores børn. Det er os, der kan sætte rammerne, og den mulighed har vi pligt til at udnytte. Lad os blive enige om, at der ikke skal ryges på skolerne og i skoletiden eller på nogle andre uddannelsesinstitutioner. Børn skal aldrig starte med at ryge - og dem, der gør, skal vi hjælpe til at holde op, siger Dorthe Crüger.

Danmark sakker bagud

Det samlede antal af rygere over 15 år er heldigvis faldet en smule siden 2015. Men det går den forkerte vej, når det kommer til forebyggelse. I en europæisk undersøgelse fra april, der løbende rangordener de europæiske lande ud fra vores indsats mod tobak, ligger Danmark i den dårligste halvdel. Fra en 13. plads i 2010 kan vi nu finde os selv på en 23. plads ud af 35. Foran os ligger lande som Ukraine og Bulgarien, og vi skal kigge langt efter lande som Frankrig, England, Irland og Norge.

Vi ved, hvad der virker

- Der skal lovgivning og konkrete værktøjer til, hvis vi vil rygning til livs, og det kræver politisk vilje, siger Dorthe Crüger og kommer med et opråb til politikerne:

- Vi ved allerede nu, at der er en række tiltag, som virker - sæt prisen op, læg tobakken under disken, og giv cigaretpakker en grim brækgrøn farve. Kom nu i gang kære folkevalgte!

Opbakning blandt danskerne

Hele 59,2 pct. af danskerne mener, ifølge en analyse fra Mandag Morgen, at afgifterne på tobak bør sættes op.

- Det ser jeg som et udtryk for bekymring for tobakkens skadelige virkninger. Derfor er det mere end trist, at der ikke er politisk vilje, siger Dorthe Crüger.

Fakta:

Hvert år dør 13.600 danskere af rygning

Rygning er den største enkeltårsag til kræft

De fleste begynder at ryge, når de er under 18 år

Hvert dag begynder 40 børn og unge under 18 år at ryge.

Hver femte af de 16-25 årige røg første gang i skolen.

Rygning er mere udbredt i erhvervsskolerne end i gymnasierne

60 pct. af danskerne mener, det bør være en rettighed for børn at vokse op i et hjem uden tobaksrøg

71 pct. af danskerne mener, det bør være forbudt at ryge udendørs på legepladser

Rygning skaber social ulighed. De kortest uddannede ryger mere end de længst uddannede.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Fotokreditering: Tomas Bertelsen