De fleste børn født i Danmark siden år 2000 vil blive 100 år eller mere. De flere og flere ældre medfører et stigende behov for flere hænder til at løfte opgaverne. Det taler for, at vi bør tilbringe flere år på arbejdsmarkedet.

Ikke bare lever vi længere, vi får også flere gode år uden sygdom og handicap - flere 'well-years', som forskerne kalder det. Helbredsmæssigt kan vi altså godt arbejde længere.

Professorer i økonomi Nabanita Datta Gupta og Peder Pedersen fra Aarhus BSS har sammen med Paul Bingley fra VIVE lavet et grundigt studie om uudnyttet arbejdskapacitet i den danske befolkning.

"Ved hjælp af to forskellige metoder når vi frem til det samme resultat. Der er ca. 5 års uudnyttet arbejdskapacitet i den danske befolkning - 5 år for mænd og 5,5 år for kvinder. Vi er altså i stand til at arbejde nogle år ud over den nuværende pensionsalder på 65 år," siger Nabanita Datta Gupta.

I Danmark knyttes pensionsalderen fremover til den gennemsnitlige levealder, hvilket betyder, at vi gradvis arbejder lidt mere, i takt med at vores levealder generelt stiger. Tempoet er ikke højt, så i praksis skal vi helt frem til år 2030 før vores pensionsalder er steget med ét år. Det nye studie viser, at vi har kapacitet til at gå endnu hurtigere frem end det.

Uddannelse spiller ind

Forskerne viser, at der er forskelle i uudnyttet arbejdskapacitet afhængig af befolkningens uddannelsesniveau. Der ligger et større uudnyttet potentiale hos de veluddannede, og potentialet er især stort for højtuddannede kvinder.

"Vi ser, at for mænd er den største uudnyttede kapacitet ved en uddannelse på gymnasialt niveau. For kvinder er det ved de højere uddannelser som en universitetsgrad, at der er uudnyttet kapacitet," siger Nabanita Datta Gupta.

Er vi villige til at arbejde mere?

Man hører ofte politikere sige, at siden vi lever længere, skal vi også arbejde længere. Men udover at helbredet skal være i orden, er det også et spørgsmål om folks præferencer. Det kan godt være, at folk vægter fritid mere end arbejde i den alder. Forskerne bag studiet vil derfor ikke tage stilling til, om vi faktisk skal arbejde mere.

Der kan også være begrænsninger knyttet til ældre på arbejdsmarkedet i form af manglende stillinger, diskriminering og manglende imødekommenhed på arbejdspladsen.

Beskæftigelsen stiger allerede

I tiårene efter 1979, hvor efterlønnen med incitamenter til at trække sig fra arbejdsmarkedet tidligt blev indført, faldt beskæftigelsen. Men siden sidst i 1990'erne har der været en stigning i beskæftigelsen blandt ældre, hvilket er et positivt tegn set i forhold til de samfundsmæssige udfordringer, som vi står overfor.

Det næste, forskerne vil give sig i kast med, er at finde ud af, hvorfor erhvervsfrekvensen blandt de ældre er stigende siden sidst i 1990'erne.

"Vi vil gerne finde ud af, hvad det skyldes. Er det på grund af ændringer, der er foretaget for nyligt i pensionssystemet, på grund af bedre helbred, eller at folk i større grad har præferencer for at arbejde. Vores job har skiftet karakter nu om dage. Vi har skiftet til en vidensbaseret økonomi, så vi ikke længere laver så meget fysisk arbejde," siger Nabanita Datta Gupta.

Sådan gjorde forskere

Nabanita Datta Gupta, Peder Pedersen og Paul Bingley har gennem 20 år været med i et netværk af forskere fra en række OECD-lande, hvor formålet har være at studere landenes pensionssystemer og at se på, hvordan incitamenter i pensionssystemet påvirker befolkningens tilbagetrækningsadfærd. Netværket hedder International Social Security og blev oprindeligt startet af forskere fra Harvard University. Deres nyeste forskning viser, hvor meget arbejdskapacitet de ældre i OECD-landene har til rådighed.

Nabanita Datta Gupta, Peder Pedersen og Paul Bingley har stået for den del af forskningen, der koncentrerer sig om Danmark.

For at nå frem til det skønnede tal for uudnyttet arbejdskapacitet i Danmark på ca. fem år, undersøgte forskerne først, hvor meget ældre mennesker ville kunne arbejde i dag, hvis man sammenlignede med en tilsvarende dødelighedsrate i 1977. Året 1977 er valgt, fordi det ligger før efterlønnen blev indført, hvor mange fik mulighed for at trække sig tilbage allerede fra 60 årsalderen.

I 1977 var risikoen for at dø i en alder af 55 år 1 %. Tilsvarende dødelighedsrate i 2010 var ved alderen 60 år. 86% af de 55-årige arbejdede i 1977, mens kun 67,4% af de 60-årige arbejdede i 2010. Differencen er 18,6%. Laver man den tilsvarende sammenligning for alle aldre mellem 55 og 69 år, når vi frem til ca. fem års uudnyttet arbejdskapacitet i den danske befolkning.

I en alternativ tilgang kiggede forskerne på relationen mellem arbejde og helbred. Baseret på SHARE, som er en detaljeret spørgeskemaundersøgelse i en række europæiske lande, har forskerne selvrapporterede sundhedsdata fra befolkningen i form af deres BMI samt sygdomsdiagnoser, funktionsnedsættelser, lægebesøg og hospitalsindlæggelser mv. Forskerene bruger tal for, hvor meget en befolkningsgruppe på 50-54 år faktisk arbejder i dag (med de helbredsmæssige udfordringer, som de har) og antager, at en ældre befolkning vil kunne arbejde tilsvarende antal år med et tilsvarende helbred. Forskerne finder her, at folk arbejder noget mindre, end hvad deres helbred skulle tilsige. Regnet i år er der igen tale om ca. fem års uudnyttet arbejdskapacitet, helt præcist 5,03 år for mænd og 5,55 år for kvinder.

Yderligere info

Forskningen er publiceret i kapitlet "Health Capacity to Work at Older Ages in Denmark" i bogen Social Security Programs and Retirement Around the World: The Capacity to Work at Older Ages, redigeret af David A. Wise, og kan downloades fra http://www.nber.org/papers/w22018