Overvægt er en pandemi, der langsomt men støt har spredt sig over hele kloden i løbet af det seneste århundrede. I dag gælder det næsten en milliard mennesker på verdensplan, og andelen stiger også i Danmark.
I årtier har forskere søgt efter årsagen, men i bund og grund er de stadig på herrens mark, når det gælder en fyldestgørende forklaring på det, de kalder en fedmeepidemi. Det er konklusionen i en statusartikel, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science, skriver Videnskab.dk.
Bag artiklen står blandt andre Thorkild I.A. Sørensen, professor emeritus på Københavns Universitet, der i 50 år har forsket i flere forskellige aspekter af overvægt, blandt andet i årsagerne til, at et stigende antal vejer mere end anbefalet.
- Der er blevet forsket utroligt intenst i det her over hele verden. Alligevel ved vi stadig for lidt til at forstå, hvorfor nogle bliver tykkere end andre, og hvorfor forekomsten stiger så voldsomt på globalt plan, siger Thorkild I.A. Sørensen til Videnskab.dk.
Overvægt rammer nemlig ikke kun i dele af verden, hvor der er overflod af fed og sukkerholdig mad. Der er heller ikke evidens for, at stillesiddende arbejde er årsagen til epidemien, konkluderer forskerne.
Stritter i forskellige retninger
I årenes løb er der lavet adskillige dyreforsøg, som har givet varierede svar på, hvilke biologiske processer der spiller ind på vægten, fremgår det i artiklen i Science. Men resultaterne stritter i forskellige retninger og kan ikke overføres til mennesker.
Til gengæld ved vi i dag, at forskelle i menneskers vægt grundlæggende er styret af generne: Over 1.000 genvarianter spiller en rolle for, hvor meget vi vejer. Men det er uklart, hvordan de forskellige gener virker, og derfor hvordan de påvirker vægten.
Generne kan ikke forklare, at der er sket en stigning i antallet af overvægtige. Derfor må miljøet også spille en rolle, konkluderer forskerne.
- Vi har haft pandemien kørende siden 2. verdenskrig, og den kan kun forklares ved, at miljøet har ændret sig, for generne ændrer sig ikke så hurtigt. Men vi er slet ikke i nærheden af at kunne identificere konkret, hvad det er i miljøet, der er årsagen, udover at hvis der ikke havde været mad nok til de mange mennesker, så var der næppe en fedmeepidemi, siger Thorkild I.A. Sørensen.
Forskerne har også fundet ud af, hvor i hjernen vores appetit og mæthedsfornemmelse sidder, og hvordan den bliver reguleret. Den viden har ført til, at medicinalindustrien har kunnet udvikle lægemidler mod fedme som eksempelvis Novo Nordisks middel Wegovy, der er blevet ekstremt populært.
Selv om der i dag både er effektive lægemidler og kirurgiske indgreb, der kan hjælpe personer med overvægt, er der stadig gode grunde til at blive ved med at forske i årsagerne, siger Thorkild I.A. Sørensen. Blandt andet fordi præparaterne ikke kurerer overvægt og behandlingen er dyr. I mange lande har folk slet ikke råd til det.
Jens Meldgaard Bruun, der forsker i behandling af overvægt, er enig i, at der er brug for mere forskning i årsagerne til, at flere vejer mere.
- Man kan behandle og behandle, men det er ikke nødvendigvis en farbar vej. Det ville være rart, hvis vi i stedet kunne forebygge, siger Jens Meldgaard Bruun, der er klinisk professor på Aarhus Universitet og Steno Diabetes Center.
Jens Meldgaard Bruun bifalder, at artiklen dræber udbredte myter om, at overvægt er selvforskyldt, og at tykke mennesker bare skal dyrke mere motion og spise sundere, så taber de sig.
Overvægt er ikke et valg, og det er ekstremt svært at opnå et varigt vægttab gennem kostændringer og motion, understreger han.
Andre artikler fra Videnskab.dk:
Forskere i kor: Stop med at udskamme overvægtige
Forskere: Overvægt er sjældent selvforskyldt