På et år er mængden af affald på kommunernes genbrugsplads steget med 15 procent, viser tal fra Miljøstyrelsen ifølge Jyllands-Posten.
Og vicedirektør Helge Andreasen fra Miljøstyrelsen skønner, at mængden af affald kan være steget endnu mere i år. Affaldsselskaberne kan derfor ikke komme hurtigt nok af med alle vores efterladenskaber, som hober sig op mange steder.
Alene affaldsselskabet L90 med hovedsæde i Herning har 230.000 ton brændbart affald liggende. Det svarer til lasten fra 9.200 lastbiler.