Et jobskifte fra et offentligt kontor til et privat kan kaste en hel håndfuld tusindkronesedler af sig hver eneste måned. Den gennemsnitlige timeløn stiger med 12,1 procent, hvis man som offentligt ansat finder et arbejde i en privat virksomhed.
Det svarer til en lønstigning på mellem 4.000 og 5.000 kroner om måneden, hvis man hæver en månedsløn på 35.000-40.000 kroner i det offentlige, skriver Politiken onsdag.
Det mærkbare lønhop fremgår af en ny og omfattende undersøgelse af danskerens jobskifter udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Dansk Jurist og Økonom Forbund (Djøf).
Undersøgelsen kortlægger danskernes tusinder af jobskifter i årene før og efter den økonomiske krise. Og afslører et af krisens paradokser. For selv om der er en solid lønbonus at hente på et jobskifte fra det offentlige til det private, er danskerne mindre tilbøjelige til at skifte job end tidligere.
- Der er ingen tvivl om, at krisen har sat sine tydelige spor i danskernes mobilitet og lyst til at flytte sig fra job til job og fra sektor til sektor, siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, til Politiken.
- Når folk er utrygge, er de også mindre tilbøjelige til at skifte den trygge, gamle arbejdsplads ud med en ny, for tænk nu, hvis det ikke går godt. Og når man så også kan konstatere, at der er kommet et dårligere dagpengesystem for dem, der bliver ledige; jamen så bliver folk nok endnu mere forsigtige, lyder det fra Lars Andersen.
Det er ellers blevet mere og mere almindeligt for danske lønmodtagere at skifte frem og tilbage mellem det private og offentlige arbejdsmarked. Siden begyndelsen af 1980"erne er antallet af jobskift steget støt og konstant, og det har banet vejen for en vigtig udveksling af viden og kvalifikationer på kryds og tværs af den offentlige og private sektor.
Men den økonomiske krise har knækket kurven. Da højkonjunkturen toppede i 2008, forlod 66.000 ansatte den offentlig sektor til fordel for en privat karriere. I 2010 var antallet af jobskifter næsten halveret til 34.000, og i 2012 lå tallet endnu lavere, viser undersøgelsen.
- Det er en problematisk udvikling, som vi skal have øje for, siger Lars Qvistgaard, formand for Djøf Overenskomstforening, til Politiken.
- Mobiliteten mellem den offentlige og den private sektor er ekstremt vigtig. Det er her, vi udveksler kompetencer, erfaringer og input. Og hele denne stagnation og stivhed i arbejdsmarkedet betyder jo også, at der er meget få jobåbninger og meget lidt plads til de unge dimittender, som ikke kan komme ind på arbejdsmarkedet i disse år, siger han og fortsætter:
- For mig handler det også om øget sammenhængskraft i samfundet. Den private sektor leverer finansieringsgrundlaget til den offentlige sektor. Og hvis flere krydser grænsen, kan vi lære af hinanden til gavn for hele samfundsøkonomien, siger han til Politiken.