De er her allesammen, de forskellige ulands-organisationer.

U-Huset i Aarhus samler Ibis, Læger Uden Grænser, Ingeniører Uden Grænser, Mellemfolkeligt Samvirke og mange flere.

Men det er ikke bistandspolitikken, der fylder mest, når de ansatte fra de forskellige organisationer taler valg hen over frokostbordet. Det er formen på valgkampen, der er kommet til at fylde. Og en vis skuffelse.

"Jeg synes, det er blevet påfaldende, så meget politikerne lover her i den sidste fase. Det er nærmest ynkeligt," siger Uffe Engsig, der sammen med sine kolleger i den kulturelle udvekslingsorganisation Dansk ICYE har sagt ja til at tale valg med Avisen.dk.

"Jeg ved ikke, om det er mediernes eller politikernes skyld, men de taler til os, som om vi var børn. Som om vi ikke kan forstå komplicerede sammenhænge," tilføjer han.

Og så smiler kontorets lille gruppe ved tanken om den elev på en af skolerne, der sagde om politikerne, at de mindede om børnelokkere - bare uden slik.

"Men han havde jo ret. Og nogle af budskaberne kommer til at klinge hult, når de kommer fra politikere, der altså har haft 10 år til at gøre noget ved tingene," siger Uffe Engsig.

Svære sammenhænge

Der er enighed om på kontoret, at politikerne prøver at score lette point snarere end at ville tale svære sammenhænge.

"De tager de mest oplagte og konkrete ting her i valgkampen. De siger, hvad de vil gøre. Ikke hvordan de vil gøre der. Alle de svære og langsigtede indsatser bliver gemt til resten af året," mener Kathrine Clausen.

Der er også irritation over medierne, der dækker valgkampen mere på politikernes strategi end på, hvad de har tænkt sig at gøre.

"Men vælgerne har selvfølgelig også et ansvar. Hvis vi hele tiden kun vil høre på politikerne, når de kommer med færdige pakkeløsninger, bliver der ikke plads til at diskutere ret meget," konstaterer Uffe Engsig.

Hvad med børnene?

Hjemme ved middagsbordene fylder politik en del hos både Uffe Engsig og Lisbet Østergaard. Især fordi familiernes børn er begyndt at spørge ret nysgerrigt.

"Det er tydeligt, at de er søgende. Man får sådan et 'er han ikke også dum', og så må man jo prøve at forklare, at nej, men at folk har forskellige meninger," siger Lisbet Østergaard og fortæller, at hun blev tilkaldt af sine børn dagen før.

"De ville have, at jeg skulle se den der parodi af en Klovn-plakat med Lars Løkke, hvor han ligger nøgen i øldåser med en tatovering af Pia Kjærsgaard. Det, syntes de, var enormt morsomt," griner hun.

Langsigtede planer

Og så kommer udviklingsbistanden alligevel på banen. For de tre kunne godt tænke sig, at Danmark gav flere penge - vel at mærke til langsigtede projekter.

"Når man skærer ned, åbner man for den slags nødhjælpscirkus, som vi lige har set på TV. Det bliver folkestemningen, der afgør, hvem der skal have hjælp, og så bliver det typisk katastrofer. Den langsigtede planlægning, der kan forhindre katastroferne, er der ikke samme appel i," siger Uffe Engsig.

"Derfor giver det mening at overlade mere til de professionelle, der kan arbejde langsigtet. Det redder flere, og det er mere effektivt. Og så bliver det ikke nødvendigt med katastrofer, før der kommer penge på bordet."