Der har været debat i Danmark om overdragelsen af magten i Basra i det sydlige Irak. Debatten har handlet om, hvorvidt den irakiske hær var klar til at overtage sikkerheden, eller om det var danskerne, der selv ønskede at trække sig ud?

»Spørgsmålet blev diskuteret bilateralt (mellem to lande, red.), men vi kendte det danske ønske om at reducere styrkerne og i sidste ende trække sig ud. Det skete ikke pludseligt.«

Så det var et ønske fra den danske regering, som den først formulerede, og så gik I med til det?

»Ja. Vi beder ikke nogen om at forlade Irak, medmindre vi mener, at vi ikke har brug for deres hjælp længere.«

Var du involveret i de bilaterale diskussioner?

»Ikke direkte. Men jeg er repræsentant for Udenrigsministeriet, og jeg var involveret i møderne mellem Forsvarsministeriet og Indenrigsministeriet for at speede processen op med at gøre de irakiske styrker klar. Så jeg kender udviklingen.«

I bad altså ikke danskerne om at trække sig tilbage?

»Nej. Vi bad ikke nogen om at forlade os. Men alle, som har et ønske om at trække sig ud, kan rejse spørgsmålet. Så kan vi diskutere det. Og hvis vi ikke mener, at det vil skabe en sikkerhedsrisiko, så kan vi acceptere det.«

Så det var snarere ud fra et politisk end et militært standpunkt, at den danske regering trak sig ud?

»Det er ikke op til mig at vurdere. Men det vigtige er, at Danmark ikke svigtede Irak. Det vigtigste er, at I støtter Irak, hvad enten det er militært eller civilt.«

Så det var derfor, I gik med til det danske ønske om at trække sig tilbage – fordi I stolede på, at Danmark ikke ville svigte jer i fremtiden?

»Præcis. Det eneste, der er sket, er, at jeres støtte har ændret sig fra et militært til primært at være et civilt bidrag.«

Bare for at slå det fast. Det var Danmark, som henvendte sig til jer om tilbagetrækning?

»Ja. Og det skete flere måneder, før de (den danske regering, red.) officielt tog beslutningen.«

Hvornår var det præcist?

»Det kan jeg ikke huske.«

Men det var måneder, før tilbagetrækningen blev offentliggjort?

»Ja, ja, ja. Og det blev gjort på en god måde.«

Men havde I noget andet valg end at acceptere det?

»Det er ikke et spørgsmål om at have et valg. Så længe Danmark bliver ved med at støtte os, er det det vigtigste. Ikke måden, I støtter på,« siger Labeed M. Abbawi.