Den trefoldige speedwayverdensmester Nicki Pedersen fik ikke et wildcard til dette års VM-serie, men onsdag landede en god trøst i hans garage.
Arrangøren bag EM-serien har valgt at tildele den 42-årige fynbo et wildcard, fortæller veteranen i en pressemeddelelse.
- Jeg er glad for at modtage et wildcard til SEC-serien. Det betyder meget for mig selv, teamet og ikke mindst for mine sponsorer og samarbejdspartnere, siger Nicki Pedersen i pressemeddelelsen.
- Desuden glæder jeg mig til igen at skulle køre på vores alle sammens nationale speedwayarena i Vojens.
Vojens lægger slagger til EM-grandprixet 10. august, mens hele serien indledes 13. juli i Tyskland.
Nicki Pedersen vandt EM-serien i 2016, men han får hård konkurrence fra blandt andre en del landsmænd i år.
VM-kører Leon Madsen, der vandt EM sidste år, er også med i EM-serien i år, hvor også Mikkel Michelsen, Michael Jepsen Jensen og Anders Thomsen kommer til at køre med.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.