De Radikales partileder Margrethe Vestager siger, at hun har "respekt for", at det radikale bagland ønsker øremærket barsel gennemført, hvis regeringens bonusordning ikke får flere mænd til at tage barsel.
Hun vil dog først tage stilling til, hvad der skal, når evalueringen af bonusordningen foreligger om to år.
Dermed giver Margrethe Vestager ikke baglandet nogen løfter, selvom et flertal på De Radikales landsmøde har vedtaget, at den øremærkede barsel skal indføres, hvis bonusordningen ikke virker:
- Hvad der skal ske, kommer an på resultaterne af det, vi sætter i gang nu, og debatten om det. Det, der er helt åbenlyst, er, at gruppen, ministrene og partiet deler ønsket om, at flere mænd tager mere barsel, siger Margrethe Vestager.
/ritzau/