Margrethe Vestager, formanden for Det Radikale Venstres folketingsgruppe, ønsker tillykke til den nye borgmester.
I aftes besluttede den radikale gruppe i Københavns Borgerrepræsentation, at pege på den 26-årige Anna Mee Allerslev som ny integrations- og beskæftigelsesminister efter Klaus Bondam, der stopper ved årsskiftet.
"Jeg er overbevist om, at Anna Mee Allerslev bliver en rigtig god og kompetent borgmester, som med sædvanlig ildhu vil engagere sig i arbejdet for en effektiv og værdig beskæftigelses- og integrationspolitik i København," siger Margrethe Vestager.
Den 26-årige Anna Mee Allerslev blev valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation ved seneste kommunalvalg. Men hendes politiske talent er allerede blevet opdaget af partilederen.
"Jeg kender Anna som en dybt seriøs og hårdtarbejdende politiker med hjertet på rette sted, og jeg er sikker på, at det også er sådan, københavnerne og de ansatte i Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen vil komme til at kende hende," siger Margrethe Vestager.