Før valget lå det De Radikales leder Margrethe Vestager meget på sinde at "undgå sjusk" i lovgivningen.
Derfor krævede hun en minimumgrænse på fire uger for høringsfrister, så "mennesker med viden og erfaring på området kan komme direkte til orde".
Men nu, hvor det er Margrethe Vestager selv sidder ved roret i Økonomi- og Indenrigsministeriet, skal eksperterne ofte rubbe neglene, hvis de vil nå at blive hørt.
For Vestager selv har nemlig stadig til gode at have et lovforslag i høring i mere end 22 dage.
Det viser en undersøgelse af samtlige lovforslag fra regeringen, som nyhedsbrevet Momentum har gennemført.
Men ikke nok med det:
Af de ti lovforslag, som Vestagers eget ministerium sendte i høring i løbet af årets første seks måneder, var tre af dem endda med en ultrakort svarfrist på under sølle otte dage.
Så mange høringer med ultrakorte frister kan ingen af de øvrige ministerier matche.
Margrethe lagde ellers ikke fingre imellem, da hun i 2010 revsede den borgerlige regering for at sjuske med lovgivningen gennem for korte høringsfrister.
Hun beskyldte de borgerlige for magtarrogance på "Berlusconi"-niveau på grund af den daværende regerings mange eksempler på korte høringsfrister.
Margrethe Vestager lægger sig da også fladt ned:
- Jeg vil gerne sige, at det er en ren tilståelsessag. Som jeg lovede, vil vi arbejde for at gøre det bedre fremadrettet, siger indenrigs- og økonomiministeren til Ritzau.
Vestagers løfte om en minimumgrænse på fire uger for høringsfrister er ikke skrevet ind i regeringsgrundlaget.
Men der står, at regeringen vil "sikre høj lovkvalitet gennem rimelige høringsfrister".
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.