To hold hvert bestående af to kendte danskere dyster om at nå først til et mål.
Så nogenlunde enkelt lyder præmissen for ”Verdens Vildeste Race”. Men deltagerne er det nye reality-program er bestemt ikke velkendte i den type programmer.
Det er således lykkedes redaktionen at sikre sig ganske prominente navne – et hold består eksempelvis af toppolitikeren Margrethe Vestager og den danske Hollywood-stjerne, Connie Nielsen. De to skal en tur til Afrika for at dyste mod Lasse Rimmer og Christian Fuhlendorff i spektakulære omgivlser
Holdene er delt op i grønt hold og gult hold. For at skabe en ægte, autentisk oplevelse kører holdene altid i lokalforankrede køretøjer fra det land, de dyster i.
Det er ikke tilladt for holdene at benytte moderne navigation. Derimod får hvert hold udleveret en rygsæk, der indeholder nødvendigt udstyr såsom et polaroidkamera, et fysisk kort, kikkert, lommelygte og andre ting, der kan bruges undervejs.
I hver bil finder deltagerne en kørebog, der giver den overordnede rute og de specifikke dagsruter. Kørebogen indeholder også programmets spilleregler, som blandt andet indebærer, at man kun må køre indtil solnedgang, for ellers vanker der en tidsstraf.
Holdene navigerer og planlægger ved hjælp af kortet og ved at spørge lokale til råds, hvilket skaber både udfordringer og unikke interaktioner undervejs.
Blandt de øvrige deltagere i programmet er Mads Steffensen, Flemming Møldrup, Anne-Louise Hassing og Troels Lyby.
Programmet bliver sendt på Kanal 5 og HBO Max i efteråret 2025.