Hun har et alenlagt CV, men hendes nyeste titel er med garanti en af dem, hun er mest stolt af. Margrethe Vestager er nemlig blevet mormor.
Det afslører toppolitikeren selv på instagram.
– Jens er ankommet. Alt er godt og vi er glade, lyder det til opslaget, der viser billedet af den lille ny, som tager al virakken med et stort gab.
– Jens er født ind i en i en turbulent verden, hvor masser af mennesker lider. Men den verden er også en verden af kærlighed, venlighed, latter, skønhed, og folk der engagerer sig i at gøre den til et bedre sted. Lad os gøre den bedre, lyder det videre i opslaget, der er skrevet på engelsk. Margrethe Vestagers job er nemlig så internationalt, som det kan blive – hun har siden 2014 været dansk EU-kommisær.
Privat har Margrethe Vestager været gift med Thomas Jensen siden 1994. Sammen har de tre døtre, Maria, Rebecca og Ella, men det er af dem, der har givet Vestager den nye titel, fremgår ikke af opslaget.