EU-Kommissionen vil gøre det lettere og mere sikkert at være whistleblower i Europa.
I jagten på hemmelige karteller og andre former for konkurrenceforvridende adfærd lancerer kommissionen torsdag et nyt værktøj.
Der er tale om et særligt krypteret beskedsystem. Det skal gøre det mere attraktivt for enkeltpersoner at tippe kommissionen om ulovligheder.
- Hvis personer er bekymret over en forretningspraksis, som de mener er forkert, kan de hjælpe os med at gøre det rigtige, siger EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager.
- Insider-viden kan være et stærkt redskab til at hjælpe kommissionen med at afdække karteller og anden konkurrenceforvridende adfærd, siger hun.
Indtil nu er størstedelen af de ulovlige karteller, som kommissionen har afdækket, blevet afsløret gennem en særlig tilståelsesordning.
Den tilbyder firmaer nedsatte straffe, hvis de selv henvender sig og fortæller om deres ulovlige adfærd.
Det nye beskedsystem er styret af en ekstern og specialiseret udbyder, som agerer mellemmand mellem kommissionen og whistlebloweren.
Blandt andet har udbyderen til opgave at frasortere indhold, der ville kunne afsløre informanten.
- Med vores nye værktøj er det muligt at give information og samtidig bevare anonymiteten, siger Margrethe Vestager.
Nyheden fra kommissionen kommer, dagen efter at to whistleblowere fra den såkaldte Luxleaks-sag fik deres dom ved en appeldomstol i Luxembourg.
De to mænd fra revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers lækkede tusindvis af dokumenter, som viste, at Luxembourg lod flere hundrede multinationale selskaber slippe billigt i skat af overskud, som var tjent i andre EU-lande.
På den måde mistede de andre lande store skatteindtægter.
Afsløringerne fik Margrethe Vestager til at indlede sager for millionbeløb mod flere multinationale selskaber.
Appeldomstolen valgte onsdag at nedsætte de to mænds straffe. Men ikke desto mindre blev det altså slået fast, at deres handlinger var ulovlige.
Den 31-årige Antoine Deltour fik nedsat sin straf til seks måneders betinget fængsel og en bøde på 1500 euro, mens 40-årige Raphael Halet slipper med en bøde på 1000 euro.
/ritzau/