Der er ifølge økonomiminister Margrethe Vestager (R) mange paralleller til den danske Bankpakke III i det kompromis for afvikling og genopretning af syge banker, hun og EU-kollegerne er enedes om natten til torsdag.

- Det går den danske vej.

- Det, der bliver den altdominerende hovedregel, er, at det er banksektoren, der selv kommer til at betale, hvis der sker grove fejl, mangler, forkerte dispositioner eller ledelsessvigt, som fører til, at en bank bliver nødstedt og skal genoprettes eller måske i yderste konsekvens skal afvikles.

- Det ligner et meget langt stykke af vejen Bankpakke III, som vi kender den, siger Vestager.

Selv om kompromisset virker bekendt for den danske minister, kan hun ikke afvise, at dansk lov skal rettes ind efter reglerne, når de formentlig i løbet af det kommende halvår er forhandlet på plads med Europaparlamentet.

- Det kan ikke helt udelukkes på det her tidspunkt. Nu skal vi hjem og se efter, hvordan detaljerne er faldet ind, siger ministeren.

Hun kan også leve med, at aftalen - blandt andet efter svensk insisteren - alligevel kom til at rumme en mulighed for at bruge statens penge på at redde banker.

- Ja, der er faktisk lavet en vej hen til også at putte statspenge i. Det har været et meget stærkt ønske fra enkelte lande. Men det at kunne fortjene at putte skatteydernes penge ned i en bank, det er blevet gjort meget, meget smalt.

- Og først skal man stadigvæk bruge bankernes egne penge til at absorbere nogle af de tab, der måtte være, forklarer Vestager.

Den danske minister mener, at aftalen - hvis den holder i sin nuværende form - ligefrem kan styrke Danmarks konkurrenceevne.

- Risikoen var jo, at nogle banker kom til at konkurrere med hele deres stat i ryggen. Og hvis man har sådan en indirekte statsgaranti, så låner man altså lidt billigere rundt omkring på de finansielle markeder.

Nu står det ifølge ministeren til at blive troværdigt og forudsigeligt, hvad der skal ske, hvis en bank får problemer. Og uden at der bliver gjort forskel på banker i lande med og uden euro.

- Den forudsigelighed, måske kedsommelighed, den giver også en tryghed og dermed også et afsæt for lidt højere vækst og måske lidt flere arbejdspladser, siger Vestager.

/ritzau/