Han mistede Herskerringen på film, men nu har Elijah Wood fået en helt anden, dyrebar ring på fingeren. Nemlig den, der symboliserer, at verdensstjernen er blevet gift. Og såmænd med en dansk kvinde.
Det skriver den svenske avis Expressen, og det er der en god grund til. Brylluppet med Wood og hans danske kæreste, Mette-Marie Kongsved, fandt nemlig sted under romantiske forhold hen over nytåret højt mod nord i Sverige.
Festen blev holdt på Sveriges ældste fjeldhotel, Fjällnäs, men var omgivet af stort hemmelighedskræmmeri. Gæsterne fik dog både oplevet nordlys, kørt på sneescooter og dannet fakkeltog for brudeparret.
Woods mødte sin kone, da de begge arbejdede på en film til Netflix. Han er som bekendt skuespiller, mens hun ernærer sig som TV-producent. Parret har to børn sammen.
Elijah Wood har et hav af roller på sit CV, men er uden tvivl mest kendt for sin rolle som Frodo Sækker i ”Ringenes Herre”-trilogien. Flere af hans kolleger fra netop det værk var også til stede ved brylluppet i den svenske.