FN's klimakonference COP20 i Lima var en sløj omgang, hvor de rige lande ikke påtog sig den nødvendige del af ansvaret for den klimafinansiering, som skal være med til at knække CO2-udledningskurven.

Det siger WWF Verdensnaturfondens klima- og miljøchef, John Nordbo, til Ritzau.

- Det eneste, man er interesseret i, er fra nogle landes side, hvad landene skal gøre ved deres eget udslip af drivhusgasser.

- Men den internationale proces er afhængig af, at de rige lande også lever op til deres løfter og leverer klimafinansiering til udviklingslandene, siger John Nordbo.

For de rige lande har hidtil ikke budt ind med deres målsætninger på området.

Læs også:

Dette land har flest indbyggere i 2022

Det er dobbeltmoralsk, når man for fem år siden ved COP15 i København lovede at øge den internationale klimafinansiering til 100 milliarder dollar i 2020. Der er nemlig ingen plan for hvordan, siger John Nordbo.

- Det er jo en form for gordisk knude, hvor rige lande går til forhandlinger og vil have, at udviklingslandene binder sig på relativ lang sigt til at begrænse deres udslip af drivhusgasser.

Læs også:

Nyt S-forslag: Danske kyster skal sikres bedre

- Omvendt vil de rige lande ikke binde sig selv til at levere international klimafinansiering i en periode fremover. Det vil man kun gøre fra år til år, siger John Nordbo.

FN's miljøprogram, Unep, har advaret om, at finansieringen af klimatilpasninger i udviklingslandene frem mod 2050 kan blive langt dyrere end 100 milliarder kroner årligt. Der kan være behov for en tredobling af det beløb, vurderer Unep.

Efter maratonforhandlinger i Lima er de 195 nationer på COP20 blevet enige om et dokument, der skal være med til at bekæmpe klimaforandringerne, og som skal pege frem mod en bindende aftale i FN-regi på klimatopmødet COP21 i Paris om et år.

Slutdokumentet fra konferencen var dog ikke sprængfyldt med nyheder om, hvordan man knækker kurven over udledningen af drivhusgasser, siger en lettere skuffet John Nordbo.

- Det nye er, at man har fået præciseret processen i forhold til næste år en lille bitte smule. Der ligger en skitse i dokumentet om, hvad meldingerne, som landene skal komme med fra marts og fremefter, skal indeholde.

- Jeg synes ikke, at man skal være pessimist frem mod topmødet næste år, men der er brug for en løsning på det her problem, hvor de rige lande også vil flytte sig, siger John Nordbo.

Læs også:

Kendt topchef skaber uro med grådkvalt interview