Når mere eller mindre skøre mennesker sætter sig for at lave verdens største pizza, paella, hotdog, lagkage eller hvad det nu måtte være, er medierne altid klar til at rapportere.
Og hvorfor gøre en undtagelse, bare fordi der er tale om noget så usmageligt som en fedtet, engelsk fiskefinger.
Nej vel.
Denne kingsize fiskerfinger blev forleden vist frem uden for det engelske parlament, og opgaven med at skære den i mindre bidder - efter at de to letpåklædte kvinder havde befamlet den selvfølgelig - var lagt i hænderne på en af parlamentets folkevalgte, der dermed fik lidt tv-tid.
Fiskefingre er i øvrigt en meget populær spise i England omend nærringsværdien er omdiskuteret. Blandt de mere celebre fans af den fedtede, friturestegte fiskefinger er ingen ringere end Posh Spice.