Allerøverst stod der:

**** Commodore 64 Basic V2 ****

Lyseblåt på mørkeblåt med store, klare og kantede bogstaver.

Så fulgte:

64 K ram system 38911 basic bytes free.

Det hele med store bogstaver, naturligvis, før endnu en ny linje:

Ready.

Og til allersidst, evigt livsbekræftende, altid kvadratisk og trofast afventende ethvert tastetryk:

Den blinkende cursor.

Så var det op til det forventningsfulde menneske bag skærmen at lade den hårdt arbejdende kasettebåndoptager spole tiden tilbage til Middelalderen eller tage et spring ud i fremtiden.

Der var Ghosts n Goblins, hvis man tændte på at redde en jomfru og dræbe de fæle monstre. Der var diamantjagten i Boulder Dash, der var kampen mod de fjendtlige styrker fra cockpittet i det evigt brummende 2. Verdenskrigsfly Blue Max, der var sommerjobbet som Paperboy i amerikanske forstæder.

Der var Summer og Winter Games, hvis man ellers var god til at trykke på fire-knappen på sit joystick.

I august fylder en af verdens bedste drømmeproducenter 25 år.

Den første Commodore 64 rullede nemlig af samlebåndet i august 1982, og den tog trods øgenavne som tyrenæsen og brødkassen det meste af verden med storm. 595 dollars stod der på det første prisskilt, og det chokerede konkurrenterne fra computerfirmaet Atari, der også gjorde sig i disse nye hjemmecomputere:

- Hvordan kan man lave noget så kraftfuldt for så få penge, lød det lakoniske spørgsmål. 

Og Commodore 64 eren var ganske rigtigt et farverigt fartmonster uden lige. Med en hel MHz processor (i dag har de fleste computere omkring 3-4.000), en hukommelse på størrelse med tre tomme Word-dokumenter og en palette med 16 farver sparkede den med sin favorable pris let sine nærmeste konkurrenter ud af teenageværelserne.

Atari 400 og 800, IBM PC og Apple II og britiske Amstrad 464 var ganske enkelt for dyre, for tunge og for farveløse.

En af de danskere, der har tilbragt en stor del af sin barndom bag skærmen, er 32-årige Jesper Holm Olsen. Han er især fascineret af 64 erens lydunivers:

- Det var jo den første computer, der kunne sige andet end blip , fordi den havde en lydchip indbygget. Nogle gange købte jeg spillene, bare fordi soundtracket var fedt, siger han og nævner Ghosts n Goblins og Commando som musikfavoritterne.

Men Jesper Holm Olsen blev også bidt af indholdet i spillene:

- Det var jo så enkelt. Programmørerne var tvunget til at satse på gameplay, fordi der simpelthen ikke var plads og hukommelse til kæmpe grafikker og animationer, siger han.

Og så stillede 64 eren også nogle krav til sin ejer.

- Jeg kunne godt lide, at man selv skulle programmere lidt, før man kunne komme i gang med at spille. Det første, du så, var en cursor, og så kunne du ellers bare gå i gang. Det var ikke som i dag, hvor du virkelig skal langt ind i en PC for at kunne komme til at rode med noget selv, forklarer Jesper Holm Olsen.

Han blev faktisk så fascineret af 64 eren, at han sammen med et par kammerater senere stiftede et band, Press Play on Tape , der udelukkende opfører computerspilsmusik på rigtige instrumenter.

Og mens drengene spillede, fortsatte C 64 sin sejrsgang verden over. Da eventyret endelig sluttede i april 1994 og Commodore måtte meddele, at man var gået bankerot, havde sælgere verden over nået at lange op mod 30 millioner eksemplarer over disken.

Dermed er det den bedst sælgende personlige computer nogensinde.