Forestil dig, at man sendte en giraf, en fisk eller en bænkebider ud i rummet. Her ville de stakkels dyr blive udsat for universets vakuum, et bombardement af kosmisk stråling og temperaturer på omkring minus 270 grader celsius.
Det er svært at forestille sig, at giraffen, fisken eller bænkebideren ville slippe levende fra mødet med kosmos.
Ikke desto mindre findes der dyr, som har oplevet og overlevet de helt ekstreme betingelser, der findes uden for Jordens atmosfære. Dyrene hedder bjørnedyr, og de er centrum for et nyt dansk forskningsprojekt, skriver Videnskab.dk.
Sidder du nu og tænker: 'Bjørnedyr? Det lyder godt nok som nogle store bæster' - så tager du fejl.
Bjørnedyr er faktisk mindre end én millimeter store, har otte ben og ligner mest af alt en lille vingummibamse.
Læs også hos Videnskab.dk: Se en panda stå på hænder, mens den tisser
Selvom man skulle tro, at bjørnedyrene med deres rumvandring allerede havde bevist, at de er sejere end det gennemsnitlige dyr, vil lektor Nadja Møbjerg fra Biologisk Institut på Københavns Universitet alligevel finde ud af, om hun kan finde grænsen for bjørnedyrenes usædvanlige evner ved at presse dem ud i yderligere ekstremer.
»Det er velkendt, at bjørnedyr kan tåle eksempelvis udtørring og ekstreme kuldegrader. Vi vil gerne finde ud af, hvad de ellers kan modstå, og hvordan de gør det.«
»Det vil være med til at sætte et nyt pejlemærke for, hvad avanceret liv egentlig kan modstå, og det vil potentielt også kunne lede til teknologiske fremskridt. Man kan blandt andet forestille sig, at nogle af bjørnedyrenes proteiner kan være interessante ved eksempelvis nedfrysning af organer,« fortæller Nadja Møbjerg. Hendes forskningsprojekt skal løbe over fire år og er støttet finansielt af Det Frie Forskningsråd.
Bjørnedyr lever i vand, men i modsætning til mange andre dyr kan de overleve, selvom vandet fryser til eller forsvinder omkring dem.
Læs også hos Videnskab.dk: Bjørnedyret er en ekstrem overlever
Hvis det sker, trækker bjørnedyrene benene ind i kroppen og går i dvale, indtil livsbetingelserne bliver bedre.
Bjørnedyrene ligner derefter ikke længere en vingummibamse, men i stedet en lille tønde, hvorfor dette overlevelsesstadie også kaldes for tøndestadiet.
»Det er dette tøndestadie, også kaldet kryptobiose, som gør bjørnedyrene unikke. Kun meget få dyr kan på samme måde lukke helt ned for kroppens mekanismer og vente på, at omgivelserne bliver mere gunstige,« siger Nadja Møbjerg.
Det er velkendt, at bjørnedyrene kan klare frost og udtørring ved at gå i kryptobiose. Sådan kan de uden store problemer overleve, uden rent faktisk at leve, i op til 20 år.
Der har sågar været eksempler på bjørnedyr, der har overlevet uden hverken mad eller drikke i 120 år i indtørrede mosser.
Her har de ligget i deres tøndestadie i naturhistoriske museer og ventet på vand i årti efter årti. Da vandet endelig kom, poppede benene ud, og bjørnedyret begyndte at bevæge sig.
Andre artikler på Videnskab.dk:
Top 5: Se de vildeste dyre-penisser
Mærkeligt havvæsen skyllet op på dansk strand
Se smukke mennesker blive til grimme udyr