Verdens mest respekterede statsmand, Nelson Rolihlahla Mandela, er død. Han døde torsdag 5. december i sit hjem.

Mandelas unikke karriere inkluderede 15 år som frihedskæmper, 27 år som fange, fem år som Sydafrikas første sorte præsident og en række år som verdens mest prominente aktivist i kampen mod aids.

Hertil kommer hans aktive rolle som fredsmægler i nogle af Afrikas blodige konflikter.

Hans personlige historie og vilje til forsoning gav ham en moralsk autoritet i verden, som er uden fortilfælde.

Det var den mangeårige kamp mod apartheidstyret i Sydafrika, der sikrede Mandela heltestatus.

Han risikerede sit liv og tilbragte over et kvart århundrede i fængslet i kampen for demokrati. Og da han atter var en fri mand, viste han storsind, prædikede forsoning og tilgav.

I 1964 blev Mandela dømt for højforræderi. Han var uddannet jurist og holdt sin egen forsvarstale. Her udtrykte han trods over for apartheidregimet - om det så skulle koste ham livet - men det var samtidig anslaget til et politisk manifest, der fik betydning mange år senere.

- I hele min levetid har jeg dedikeret mig til kampen for det afrikanske folk, sagde han og fortsatte:

- Jeg har kæmpet mod hvid dominans, og jeg har kæmpet imod sort dominans. Jeg har værnet idealet om et demokratisk og frit samfund, hvor alle folk lever sammen i harmoni og med lige muligheder.

Og han fik det til at gibbe i tilhørerne i retssalen, da han sluttede.

- Det er et ideal, som jeg håber at leve for og at opnå. Men om nødvendigt, så er det et ideal, jeg er klar til at dø for.

Mandela med tilnavnet Madiba blev uddannet som jurist ved University College of Fort Hare og University of Witwatersrand i 1942.

I 1944 sluttede han sig til Den Afrikanske Nationalkongres (ANC) og blev involveret i kampen mod apartheidstyret, som fratog sorte grundlæggende rettigheder.

Da ANC blev forbudt i 1960, argumenterede Mandela for, at ANC fik en væbnet gren - Umkhonto we Sizwe (Nationens Spyd). I 1962 blev Mandela anholdt og idømt fem års fængsel for undergravende virksomhed.

Ved den nye retssag i 1964 blev han sammen med otte andre idømt livsvarigt fængsel. Hovedparten af de mange år som fange tilbragte han i en celle på øen Robben Island. Han blev løsladt fra Pollsmoor fængslet nær Cape Town den 11. februar 1990.

Sammen med Sydafrikas sidste præsident i apartheidæraen, Frederik Willem de Klerk, modtog Mandela i 1993 Nobels fredspris. Året efter valgtes han til Sydafrikas første sorte præsident. Han trådte tilbage i 1999.

Mandela havde en særlig respekt for Danmark og de skandinaviske lande, som i 1960'erne var de første i Vesten til at støtte kampen mod afvikling af apartheid i det sydlige Afrika. I Danmark var det gennem den såkaldte apartheidbevilling.

Meget kunne have set helt anderledes ud i Sydafrika uden Mandela som leder og præsident, sagde den tidligere generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Christian-Balslev-Olesen mange år senere.

- Der var klart en forventning om, at dette ville blive meget blodigt. Og det er jo ikke forkert. Det er, som om vi helt har glemt det, men det var meget blodigt, det der foregik i townships omkring Durban og Natal-provinsen i det hele taget.

- Nu ser det så let ud, fordi man havde Mandela, og man havde forsoningskommissionen. Men det kunne være gået meget galt.

Privat har Mandela været gift tre gange. Han brød med sin første hustru, Evelyn Ntoko Mase, i 1957 efter 13 års ægteskab. De fik fire børn sammen. Hans anden hustru, Winnie Madikizela- Mandela, som han fik to børn med, blev han skilt fra i 1996.

Hans tredje ægteskab med Graca Machel, enke efter Mozambiques tidligere præsident Samora Machel, indgik han på sin 80-års fødselsdag i 1998.

Mandela voksede op som søn af en høvding i en lille landsby i Transkei i det østlige Sydafrika. Det var også her, at han valgte at slå sig ned for at leve i slutningen af sit liv.

Hans sidste offentlige optræden var ved afslutningen af VM i fodbold i Sydafrika 2010.

Han døde som en elsket mand af både sorte og hvide i Sydafrika. En vision var fuldbragt.