Der var engang, hvor Sovjet kunne konkurrere med USA og resten af verden i det hedengangne rumkampløb.
Den kamp endte det store land i øst som bekendt med at tabe, men nu viser russerne sig igen frem på den store teknologiske scene.
Her til eftermiddag blev verdens første flydende atomkraftværk søsat i Sankt Petersborg, skriver Ingeniøren.
Fra slutningen af 2012 vil Akademik Lomonosov, som atomkraftværket hedder, som det første af i alt fire værker, producere billig strøm til den store befolkning.
Når det er færdigbygget og testet igennem, skal værket ud på en lang rejse.
Slæbebåde vil trække værket hele vejen forbi Danmark op langs Norges kyst til Ishavet nord for Rusland.