Verdens husdyr er, ligesom mennesker, ramt af fedmeepidemien. Den danske kat Tulle var en af sværvægterne. Med sine 20 kilo var den verdens fedeste kat, men nu har den givet op. Hankatten blev kun seks år gammel, inden den blev aflivet. Det skriver kvp.se.
Husdyr dør oftere og oftere af de samme livstilssygdomme som os selv - blandt andet hjerte- og karsygdomme, gigt og sukkersyge. Katten Tulle blev så fed, at den knapt kunne røre sig.
Den fede kats død bidrager også til diskussionen om, hvorvidt fedme er genetisk.
- Han havde en nyresygdom. Det var derfor, han blev så stor. Jeg tror, det er genetisk, for flere andre unger fra samme kuld havde lignende problem, siger kattens tidligere ejer Grethe Pedersen.
Familien mener altså ikke, at det er dem, der har overfodret katten.
- Vi satte ham på en slankekur, og der blev han lidt mindre. Men så blev nyresygdommen værre, og han begyndte at lugte dårligt. Til sidst måtte vi aflive hende, siger Grethe Pedersen til avisen.
Se et billede af katten her.