Andelen af verdens befolkning, der er over 65 år, vil frem mod 2050 blive fordoblet, viser en ny fremskrivning fra US Census Bureau.
I dag er cirka 8,5 procent af verdens befolkning over 65 år, men allerede om knap 35 år vil det tal være 17 procent, lyder det fra det amerikanske folketællingsbureau.
Det betyder, at omkring 1,6 milliarder mennesker vil være over 65 år i 2050, hvor det i dag er cirka 600 millioner. Med andre ord vokser andelen af ældre med rekordfart og hurtigere end befolkningen som helhed.
- Folk lever længere, men det betyder ikke nødvendigvis, at de lever sundere, siger Richard Hodes, direktør i National Institute on Aging, der har lavet studiet "En aldrende Verden 2015" for US Census Bureau.
- Stigningen i andelen af ældre giver os mange muligheder, men er også forbundet med mange sundhedsmæssige udfordringer, som vi skal forberede os på, siger han.
I 2050 kan en nyfødt verdensborger i gennemsnit forvente at blive 76,2 år gammel. Det er næsten otte år mere end i 2015, viser studiet.
Mens andelen af borgere over 65 ventes at blive fordoblet frem mod 2050, vil andelen af mennesker over 80 år blive tredoblet i samme periode.
I dag er der cirka 126,5 millioner over 80 år, mens det tal i 2050 skønnes at være 446 millioner.
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.