Danmarks Badminton Forbund har fået en række prominente navne til at deltage i årets Copenhagen Masters. Verdensmesteren Lin Dan fra Kina, Lee Chong Wei fra Kina og danske Peter Gade ? verdens tre bedste badmintonspillere ? deltager i turneringen, der spilles fra 27.-29. december.
Dermed bliver der noget at se til for turneringens anden danske deltager, Kenneth Jonassen.
»Det er et meget flot felt, og det bliver sjovt ? rigtig skægt. Det er jo de to førende spillere i verden, man skal måle sig mod. At få lov til at møde dem i sin egen hule er en rigtig god test forud for den nye Super Serie, der begynder to en halv uge senere,« siger Peter Gade til DR Sporten.
De to danskere er i den forbindelse kommet i hver sin pulje i herresingle:
Pulje 1: Lin Dan, Kina, Kenneth Jonassen, Danmark, Muhammad Roslin Hashim, Malaysia.
Pulje 2: Lee Chong Wei, Malaysia, Peter Gade, Danmark, Simon Santoso, Indonesien.