Efter et meget, meget langt liv, døde amerikaneren Elisabeth »Lizzie« Bolden mandag på et plejehjem i Tennessee. Hun blev hele 116 år og var dermed indehaver af titlen som verdens ældste nulevende person, da hun døde. Det skriver nyhedsbureauet AP.
Lizzie blev født 15. august 1890 og var godkendt af både Gerontology Research Group og Guiness Rekordbog som den ældste person i verden.
Den ældre dame har levet sine seneste år på plejehjemmet, og efter et hjerteanfald i 2004 har hun ikke været ret aktiv. Hendes familie siger, at hun mest sov og ikke snakkede i de seneste år.
Lizzie Bolden efterlader 40 børnebørn, 75 oldebørn, 150 tipoldebørn, 220 tip-tipoldebørn og 75 tip-tip-tipoldenørn. Det giver 560 mulige gæster til begravelsen - alene i børneflokken.
Titlen som verdens ældste levende person overtages nu af Emiliano Mercado del Toro fra Puerto Rico. Hun er 115 år.