Han overlevede den spanske syge og begge verdenskrige. Men til sidst blev det kræften, der tog livet af Bob Weighton. Han blev 112 år gammel.
Familien til den ældre herre bekræfter, at han er død efter en lang og brav kamp mod kræft.
Briten med den høje alder blev i marts officielt anerkendt af Guinness Rekordbog som den ældste nulevende mand.
Han blev født i Hull, England, i 1908 – fire år før Titanics forlis. Oga han var seks år gammel, brød 1. verdenskrig ud. En begivenhed, han huskede hele sit liv.
– Jeg kan huske soldater, der marcherede i gaderne. Og zeppelinernes bombetogter, fortalte han til Daily Mirror, da han i marts måned fyldte 112. En markant mærkedag, som dog ufrivilligt blev fejret i stilhed på grund af corona-pandemien.
– Det bliver ingen fest, for jeg er i isolation. Jeg elsker alt møde nye mennesker, så det er bestemt i ideelt. Men det gør mig nu ikke så meget at fejre dagen alene, sagde han i den anledning.
Bob Weigtoh mødte i 1933 Agnes, som han giftede sin med fire år senere. Parret nåede både at bo i Taiwan, Canada og USA, inden de i 1946 vendte tilbage til England.
Bog Weightons kone døde af hjertesvigt i 1995. Han efterlader sig tre børn, 10 børnebørn og 25 oldebørn.
Verdens ældste mand nogensinde er japanske Jiroemon Kimura, der var 116 år og 54 dage, da han døde i 2013.
Der er dog et stykke op til verdens ældste kvinde. Franske Jeanne Calment blev hele 122 år og 164 dage. Hun døde i 1997.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.