Portugiseren Maria de Jesus blev 115 år, og var dermed verdens ældste kvinde, da hun døde fredag i en ambulance på vej til hospitalet.
Maria de Jesus blev født den 10. september 1893, hun har overlevet tre af sine seks børn, og levede også længe nok til at se fem af sine tip-oldebørn, skriver AP.
Hun har været registreret af Guiness Rekordbog som verdens ældste person. Den titel går nu videre til den 114-årige amerikaner Gertrude Baines, der bor på et plejehjem i Los Angeles.
Ifølge Dr. Stephen Coles, der er alderdomsforsker ved University of California i Los Angeles, er der nu kun 82 kvinder og ni mænd i verden, der er over 110 år gamle